Monthly Archives: november 2010

Fyldte færger er og var målet

Der var en gang, hvor der var så mange svenskere med færgerne fra Gøteborg, at der slet ikke var hoteller nok i Frederikshavn. Svenskerne skulle nemlig være væk hjemme fra i 24 timer for at få spritrationen med hjem. Der var også en gang, hvor frederikshavnerne og mange andre fik fribilletter til overfarten for som rederiets danske administrerende direktør Bent Kobberup siger: – Vi var et spritrederi. Vores ejer tjente primært penge på at købe og sælge færger og vi skulle sørge for at sejle med de færger, vi fik. Men 30. juni 1999 sluttede en epoke for rederiet og for Frederikshavn. Det toldfrie salg ombord på blev afskaffet og på få år blev passagertallet halveret fra tre millioner årligt til halvanden million rejsende.
(Via Fyldte færger er og var målet – Frederikshavn – Nordjyske.dk)

Tyske virksomheder udfordrer Vestas og Siemens

Tyske RePower, Bard og Areva truer med at kapre en del af markedet for havmøller, som Siemens Wind og Vestas i dag sidder på. De tre tyske selskaber er på vej med store havmøller.
(Via Tyske virksomheder udfordrer Vestas og Siemens – Energi & miljø)

Storbrand på Aabenraa havn

Hele søndagen har en storbrand hærget en lagerbygning på Aabenraa Havn. Først hen på eftermiddagen var branden slukket, og brandfolkene kunne tage hjem.
(Via Transportmagasinet – Storbrand på Aabenraa havn )

Scandlines satser på Østeuropa

Voksende marked i Østeuropa skal retfærdiggøre investering på 1,7 mia. kroner i nye færger til Gedser-Rostock-ruten til indsættelse i 2012.
(Via Scandlines satser på Østeuropa – Transport & logistik | Erhvervsbladet.dk .)

Mindre gift i Østersøen

Det kan nytte at gøre en indsats mod forureningen af Østersøen med miljøgifte, Den konklusionen, kommer svenske forskere med i årsskriftet Havet, som udgives af de svenske miljømyndigheder. Miljøgifte som dioxin, DDT og PCB har i en årrække været med til at bringe dyrearter som gråsæl og havørn til kanten af udryddelse. En del af miljøgiftene blev forbudt tilbage i halvfjerdserne, og det har været medvirkende til, at indholdet af giftene i de fisk, man måler på, generelt er faldet , og der kommer nu flere og flere havørne, oddere og gråsæler i Østersøområdet, skriver forskerne.
(Via Mindre gift i Østersøen – dr.dk/Regioner/Bornholm/Nyheder/Bornholm)

Private vil redde Hvide Sande

Lokale ildsjæle kæmper for at bevare fiskerihavnen og byen Hvide Sande på den jyske vestkyst. Fiskeskippere og andre selvstændige erhvervsdrivende søger efter yngre mennesker, der har mod og lyst til en fremtid i fiskerierhvervet. Det sker i store annoncer i flere medier med overskriften: Vi har pengene, men mangler unge fiskere, der vil ha’ dem.”
(Via Private vil redde Hvide Sande)

DFDS udvider samarbejde med forsvaret

DFDS’ nuværende tonnagesamarbejde med det danske og tyske forsvar udvides til mindst fem skibe. DFDS bestiller to ro-ro-nybygninger til levering i 2012, oplyser DFDS. Den samlede sum for ordren er på i alt 950 mio. kr.
(Via DFDS udvider samarbejde med forsvaret – Transport)

Egon Pleidrups afløser er fundet

I sidste uge blev Jens H. Petersen udpeget som ny formand for Hanstholm Havneforum.
(Via Egon Pleidrups afløser er fundet | TV/MIDT-VEST)

Rønne Havn vil udvide markant

Rønne Havn A/S har planer om en betydelig udvidelse af havnens arealer. Havnens areal skal i løbet af de kommende 10 år øges fra de nuværende 60 hektar til 80 hektar.
(Via Netavisen Bornholm.nu » Rønne Havn vil udvide markant)

Specialskibe forstærkes

Et stærkt, lokalt maritimt netværk er baggrunden for, at det norske rederi Siem Offshore har valgt en række frederikshavnske virksomheder til arbejdet med at ombygge rederiets serie af de såkaldte Anchor Handling Tug Supply Vessels. De to første skibe er allerede afleveret til rederiet, mens de næste to her i november ligger i dok i Frederikshavn for at blive klargjort til sejlads i farvandet ud for Brasilien.
(Via Specialskibe forstærkes – Frederikshavn – Nordjyske.dk)

Isbrydere overvintrer i Frederikshavn – Nyheder | TV2/NORD

Søværnets tre isbrydere ligger i Frederikshavn, og der bliver de liggende vinteren over. Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech fra Venstre, har nemlig konkluderet, at der ikke kommer nogen isvinter i år.
(Via Isbrydere overvintrer i Frederikshavn – Nyheder | TV2/NORD)

Fremgang i fiskeriet

Der har været økonomisk fremgang i det danske fiskeri i de første ni måneder af i år sammenlignet med samme periode i fjor. Det viser tal fra Fiskeridirektoratet. Det samlede danske fiskeris bruttoindtjening er steget med 32 procent, selvom der kun er landet tre procent flere fisk end i de første ni måneder af 2009. Også torskefiskeriet har haft fremgang med samlede landinger 16 procent over niveauet i fjor og en bruttoindtjening, der ligger 23 procent over. I Østersøen er der fanget og landet 12 procent mere end i de første tre kvartaler i fjor og bruttoindtjeningen er steget til 121 mio. kr. eller 14 procent mere end i 2009. I Østersøen afregnes et kilo torsk i gennemsnit til 9,44 kr. mens torsk fra Nordsøen indbringer 24,72 kr. pr. kilo. Samlet var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri i året første ni måneder på lige knap 2,2 mia. kr.
(Via tidende.dk » Nye tal fra direktorat:: Fremgang i fiskeriet

Kapitalfond køber fiskefabrik af Landsbanki

Den børsnoterede kapitalfond Deltaq har købt fiskekonservesvirksomheden Cimbric Fiskekonserves i Nordjylland af islandske Landsbanki.
(Via Kapitalfond køber fiskefabrik af Landsbanki – Fødevarer)

Nordsø-fiskere smider halvdelen væk

Erhvervsfiskerne på Vesterhavet vrager enorme mængder af de fangster, som ryger i nettet. Det bliver hvert år til én million dumpede fisk.
(Via Madspild: Nordsø-fiskere smider halvdelen væk – Avisen.dk)

Oslo-båden sværere beskadiget end først antaget

Branden på Oslo-båden Pearl of Scandinavias vogndæk gik hårdere ud over skibet, end man i første omgang vurderede. Branden viste sig at have påvirket både elledningsnet og forskellige kabler omkring den udbrændte bil. Så de første seks dage kommer skibet ikke ud at sejle«, siger pressetalsmand i DFDS, Gert Jakobsen, til politiken.dk.
(Via Oslo-båden sværere beskadiget end først antaget – Politiken.dk)

Igen erhvervsfiskeri efter laks

1100 kroge med brieslingeagn, altså langliner, er blevet en mere populær måde at tjene penge på for øens fiskere. “
(Via Igen erhvervsfiskeri efter laks – dr.dk/Regioner/Bornholm/Nyheder/Bornholm)

Frederikshavn Havn hædret

Frederikshavn Havn A/S blev tirsdag tildelt Initiativpris 2010 som hæder for at skabe vækst og nye job. Prisen blev tirsdag eftermiddag uddelt af brancheorganisationen Danske Havne. Frederikshavn Havn A/S får prisen for et initiativ, der skaber øget aktivitet i området.
(Via Frederikshavn Havn hædret – Frederikshavn – Nordjyske.dk)

DFDS-færger forbyder opladning af el-biler

Det bliver foreløbig forbudt at oplade el-biler på DFDS’ færger. Det sker efter, at opladning af en el-bil er mistænkt for at udløse brand på Oslo-båden. “

(Via DFDS-færger forbyder opladning af el-biler – fyens.dk – Indland/Fyn)

Priser til Fiskehallen og skole

Fiskehallen i Gilleleje og Helsinge Skole har tirsdag eftermiddag modtages Gribskov Kommune virksomhedspriser for 2010. Priserne er indstiftet af det lokale beskæftigelsesråd, og det er anden gang, de er uddelt. Prisen til henholdsvis den private virksomhed og den offentlige virksomhed er tildelt efter indstillings af i alt 12 kandidater, heraf syv private virksomheder. Det vidner også om stor interesse for at yde en indsats for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.
(Via Netavisen Nordkysten.nu: BESKÆFTIGELSES-INDSATS: Priser til Fiskehallen og skole.)

Igen ballade om muslingefiskeri

Socialdemokraterne havde i dag kaldt både fødevareminister Henrik Høegh (V) og miljøminister Karen Ellemann (V) i samråd. Samrådet kommer, fordi EU-kommissionen har truet Danmark med en retssag på grund af det fortsatte muslingeskrab i Limfjordens Natura 2000 områder i Løgstør Bredning og Lovns Bredning. Staten har to måneder til at svare EU på skrivelsen. Finder EU ikke svaret godt nok, indledes en egentlig retssag mod Danmark. Der kom dog ingen konkrete løfter på bordet fra ministrene under samrådet. Fødevareminister Henrik Høegh (V) fortæller, at de tilladelser, der er givet til muslingefiskeriet i Natura 2000 områderne, er givet på baggrund af miljøundersøgelser fra DTU Aqua. Og den dokumentation vil han videregive til EU Kommissionen.
(Via Igen ballade om muslingefiskeri – Nyheder | TV2/NORD)