Tag Archives: Bent Kobberup

Fyldte færger er og var målet

Der var en gang, hvor der var så mange svenskere med færgerne fra Gøteborg, at der slet ikke var hoteller nok i Frederikshavn. Svenskerne skulle nemlig være væk hjemme fra i 24 timer for at få spritrationen med hjem. Der var også en gang, hvor frederikshavnerne og mange andre fik fribilletter til overfarten for som rederiets danske administrerende direktør Bent Kobberup siger: – Vi var et spritrederi. Vores ejer tjente primært penge på at købe og sælge færger og vi skulle sørge for at sejle med de færger, vi fik. Men 30. juni 1999 sluttede en epoke for rederiet og for Frederikshavn. Det toldfrie salg ombord på blev afskaffet og på få år blev passagertallet halveret fra tre millioner årligt til halvanden million rejsende.
(Via Fyldte færger er og var målet – Frederikshavn – Nordjyske.dk)